Fer­avefur Nor­urlands vestra


ŮÚttbřlissta­ir



Myndasafn



S÷fn og sřningar



S÷gusta­ir



Nßtt˙ruperlur



Kirkjur



Handverk



Bl÷ndust÷­



Nßtt˙ruperlur ß Nor­urlandi vestra




Austurdalur
┴lka
Blanda
Bl÷ndugil
Borgarvirki
Drangey
Hallßrdalur
Hˇpi­
Hr˙tey
Hveravellir
HvÝtserkur
Kambfoss
Kattarauga
KßlfshamarsvÝk
Kotagil
Ketubj÷rg
Koluglj˙fur
Krˇksbjarg
Laxßrdalur
Mßlmey
MŠlifellshnj˙kur
Spßkonufell
Spßnskan÷f
Tindastˇll
Vatnsdalsß
Vatnsdalshˇlar
Vatnsdalur
Vatnsnes
Vatnsnesfjall
VÝ­idalsfjall
Ůingeyrar
١r­arh÷f­i
ŮrÝstapar


Austurdalur - Skagafj÷r­ur
Er austasti dalur Ý Skagafir­i og er hann um 50 km langur. Ůar eru skˇgarleifar Ý J÷kulsßrgili, skammt frß Merkigili og Ý F÷gruhlÝ­ Ý mi­jum dalnum eru ■etta hŠstu (yfir sjßvarmßl) skˇgarleifar ß ═slandi. Dalurinn er nßtt˙ru- og ˙tivistarperla sem vert er a­ sko­a nßnar, en um hann rennur Austari-j÷kulsß Ý miklu glj˙fri me­ bergg÷ngum og litskr˙­ugum millil÷gum. ┴in er eitt magna­asta fl˙­asiglingasvŠ­i Ý Evrˇpu. Br˙ er yfir hana og klßfur vi­ Skatasta­i, auk ■ess sem margir fer­amenn ganga um Merkigili­ og koma vi­ Ý ┴bŠjarkirkju. G÷ngubrřr eru ß ┴bŠjarß og Tinnß, og Fer­afÚlag Skagfir­inga er me­ skßla Ý Hildarseli. Austurdalur er einstakur til a­ fara um rÝ­andi, gangandi e­a ß fjallahjˇli.


┴lka - H˙navatnssřslur

┴lka er innst inni Ý Vatnsdal a­ vestanver­u. Ein af nokkrum ßm sem renna Ý Vatnsdalsß. ┴lka (┴lftaskßlarß) er 290km" vatnasvi­ og er h˙n stŠrsta ßin er rennur Ý Vatnsdalsß. H˙n fellur Ý hrikalegu hamragili, ┴lkugili, ni­ur Ý Vatnsdal, skammt utan vi­ GrÝmstungu. Merkt hefur veri­ g÷ngulei­ eftir gilinu frß veginum. Myndin er af EinvÝgisfossum




Blanda - H˙navatnssřslur
┴ uppt÷k sÝn Ý su­vestanver­um Hofsj÷kli og rennur ˙t Ý H˙naflˇa vi­ Bl÷nduˇs. Vatnasvi­ Bl÷ndu er tali­ vera um 2370 km▓ og h˙n er me­ lengri ßm landsins e­a ca. 125 km. Tali­ er a­ uppt÷k hennar sÚu Ý um 800 m hŠ­. ┴in hefur l÷ngum veri­ ein helsta laxvei­iß landsins og hefur oft gefi­ af sÚr ß ■ri­ja ■˙sund laxa yfir sumari­. ┴­ur en h˙n var virkju­ ßri­ 1990 var h˙n fiskgeng fram undir j÷kla.


Bl÷ndugil - H˙navatnssřslur
Er hrikalegt glj˙fur sem Blanda hefur grafi­ milli Au­k˙luhei­ar og Eyvindarsta­ahei­ar ■a­ er me­ ÷llum hlykkjum um 18 km langt. Vegurinn um Au­k˙luhei­i (Kjalvegur) liggur vÝ­ast skammt frß gilinu. Gili­ nŠr fram a­ Reftjarnarbungu, en ■ar er ßin stÝflu­ vegna mi­lunarlˇns virkjunarinnar. Gili­ er yfirleitt um 50-100m dj˙pt og vÝ­ast veggbratt. Einna hrikalegast er ■a­ vi­ Tindabj÷rg, um 200m dj˙pt. ═ Bl÷ndugili er svokalla­ Grettishlaup en ■ar eru um 20m milli hamrabr˙na. HŠgt er a­ ganga allt glj˙fri­ ß sumrin ß­ur en mi­lunarlˇni­ fyllist og er s˙ g÷ngufer­ erfi­isins vir­i.

Borgarvirki - H˙navatnssřslur
Borgarvirki er ß m÷rkum Vesturhˇps og VÝ­idals og gnŠfir 177 metra yfir sjßvarmßli. Virki­ er gosstapi og sagnir herma a­ ■a­ hafi gegnt hlutverki hÚra­svirkis fyrr ß ÷ldum. Einstakt nßtt˙rufyrirbŠri, endurbŠtt af m÷nnum fyrr ß ÷ldum. Uppi ß virkinu er ˙tsřnisskÝfa. Fyrir ■ß sem leggja lei­ sÝna um Vatnsnes er tilvali­ a­ koma vi­ Ý Borgarvirki og upplifa ■ß m÷gnu­u strauma sem finna mß fyrir ß ■essum mikilfenglega sta­.



Drangey - Skagafj÷r­ur
Drangey er ß ■vÝ sem nŠst mi­jum Skagafir­i, og er um 200 metra hßr mˇbergsstapi. ═ eynni, sem er a­eins geng ß einum sta­ sem nefnist Uppganga, er gÝfurleg fuglabygg­. Eyjan var ÷ldum saman helsta matarfor­ab˙r Skagfir­inga, og var gjarnan k÷llu­ "Mjˇlkurkřr Skagafjar­ar". ┌tlagarnir Grettir og Illugi ┴smundssynir dv÷ldu Ý eynni um ■riggja ßra skei­ 1028 - 1031 svo sem geti­ er Ý Grettiss÷gu. FrŠgt er Drangeyjarsund Grettis. Margar ■jˇ­s÷gur eru tengdar eyjunni.
Fer­ir til Drangeyjar sjß sko­unar og Švintřrafer­ir


Hallßrdalur - H˙navatnssřslur
Hallßrdalur er ■r÷ngur en svipmikill dalur, n˙ ey­idalur en ■ar var allnokkur bygg­ allt fram ß fimmta ßratug ■essarar aldar. Hallß rennur ˙r dalnum og Ý henni er laxvei­i. Dalurinn er tilvalinn til g÷ngufer­a.

Hˇpi­ - H˙navatnssřslur
Hˇpi­ er fimmta stŠrsta st÷­uvatn landsins. Ůingeyrarsandur skilur Hˇpi­ frß hafi. Vatni­ er um 29 km2. til 44 km2 a­ flatarmßli eftirsjßvarf÷llum. Vei­i er heimil Ý ÷llu vatninu. Sta­bundin bleikja, sjˇbleikja, sjˇbirtingur og t÷luvert af laxi vei­ist ßr hvert Ý Hˇpinu enda gengur miki­ af laxi Ý gegnum Hˇpi­ Ý VÝ­idalsß og Glj˙furß. Sjˇbleikjan getur veri­ vŠn enda sami stofninn og vei­ist Ý VÝ­idalsß. Einnig vei­ist miki­ af fallegum sjˇbirtingi Ý vatninu.



Hr˙tey - H˙navatnssřslur
Hr˙tey er skrautfj÷­ur Ý hatti Bl÷nduˇsbŠjar, umlukin j÷kulßnni Bl÷ndu.Hr˙tey er Ý alfaralei­ vi­ ■jˇ­veg nr. 1. Gˇ­ bifrei­astŠ­i eru vi­ ßrbakkann og traust g÷ngubr˙ ˙t Ý eyjuna. Hr˙tey er tilvalin sem ˙tivistar- og ßningarsta­ur. Ůar eru gˇ­ir g÷ngustÝgar og rjˇ­ur me­ bekkjum og bor­um. Ůß er stutt til sjßvar frß Hr˙tey eftir g÷ngustÝg me­fram ßnni. Hr˙tey var fri­u­ sem fˇlkvangur ßri­ 1975. SvŠ­i­ er opi­ ÷llum almenningi en fylgja ber reglum um umfer­ og afnot. Hr˙tey er fri­u­ fyrir allri umfer­ frß 20. aprÝl til 20. j˙nÝ vegna varps fugla, einkum gŠsa.


Hveravellir - H˙navatnssřslur
Jar­hitasvŠ­i nor­an undir Kjalhrauni, eitt af stŠrstu hverasvŠ­um landsins. Ůar eru nŠr eing÷ngu vatnshverir.
Hveravellir liggja Ý dŠld e­a kvos milli hraunsins og Brei­amels, Ý um 650 m h.y.s. HverasvŠ­i­ er ß lßgri bungu. Ůar er hverinn Ískurhˇlshver, sem ß­ur lÚt svo hßtt Ý ôa­ til hans heyr­ist Ý mÝlufjˇr­ungs fjarlŠg­ö (fer­ab. Eggerts og Bjarna). Hverirnir haga sÚr misjafnlega. Ískurhˇlshver gřs gufu, BrŠ­rahverir og Eyvindarhver eru me­ litlar vatnsgusur og Blßhver og GrŠnihver eru me­ kyrrt vatn Ý sinni skßl. Ůarna er mikil hverahr˙­ursmyndun og rennur vatn yfir hr˙­urbunguna.
Eyvindarhver er kenndur vi­ Fjalla-Eyvind sßluga, sem hÚr dvaldist um skei­ ßsamt H÷llu og sagnir eru um a­ fleiri ˙tilegumenn hafi ßtt ■arna skjˇl. R˙st sem heitir Eyvindarkofi er Ý hraunsprungu skammt frß Eyvindarhver. Um 1 km su­ur af sŠluh˙si Fer­afÚlagsins eru hle­slur Ý sprungu Ý hßum hraunhˇl og heitir ■ar EyvindarrÚtt.
Sagnir herma a­ Magn˙s sßlarhßski, alkunnur flakkari ß sÝ­ustu ÷ld, hafi gert tilraun til ˙tilegu ß Hverav÷llum en ekki entist honum vistin nema ■rjßr vikur. Stal hann lambi og sau­ Ý hver og heyr­ist honum ■a­ bi­ja sÚr vŠg­ar en sag­i ■ß sem sÝ­ar var­ mßltŠki: öEngin miskunn hjß Magn˙siö. En lambskrokkurinn s÷kk og haf­i hann engin not af honum nema lungnanna sem flutu hrß ofan ß. ┴ ■eim lif­i hann fyrstu vikuna, a­ra vikuna lif­i hann ß munnvatni sÝnu en Gu­blessun ■ß ■ri­ju og var ■a­ versta vikan a­ s÷gn hans sjßlfs.
Ve­urstofa ═slands lÚt reisave­urathugunarst÷­ ß melum nor­an vi­ Hveravelli sumari­ 1965. Hefur veri­ b˙i­ ■ar sÝ­an og ger­ar daglegar ve­urathuganir.


HvÝtserkur - H˙navatnssřslur
HvÝtserkur er 15 m hßr steindrangur er stendur vi­ botn H˙nafjar­ar. ═ klettinum hafa margar fuglategundir heimkynni sÝn og ber kletturinn ■ess merki, svo hvÝtur sem hann er af driti ■eirra. G÷mul ■jˇ­saga segir a­ HvÝtserkur hafi veri­ tr÷ll er bjˇ nor­ur ß Str÷ndum og hafi Štla­ a­ m÷lva klukku ß Ůingeyrum sem fˇr Ý taugarnar ß honum, en hafi daga­ ■arna uppi Ý flŠ­armßlinu.


Kambsfoss - H˙navatnssřslur
Kambsfoss Ý Austurß Ý Austußrdal er a­gengilegur og mj÷g fallegur. Hann er kannski ■ekktastur fyrir a­ ■ar er hŠsti samfelldi laxastigi landsins. Mestu fossar H˙na■ings vestra eru Kolufossar Ý hinu ■ekkta Koluglj˙fri Ý VÝ­idal. VÝ­idalsß rennur ■ar fram Ý tveimur mikilfenglegum fossum. Au­velt er a­ komast a­ fossunum ■ar sem br˙ hefur veri­ l÷g­ vi­ ■ß. Bergßrfoss (sjß mynd) er Ý Bergß, rÚtt ß­ur en h˙n fellur Ý VÝ­idalsß. Ůetta er mj÷g svipfagur, um 35 m hßr foss (ˇsta­fest), mittismjˇr og Ý undurf÷gru sÝ­pilsi. Ganga ■arf um hßlfan kÝlˇmetra a­ honum ni­ur me­ Bergß frß veginum inn ß VÝ­idalstunguhei­i.

Kattarauga - H˙navatnssřslur
Alldj˙pur pyttur ne­an vegarins Ý landi Kornsßr i Vatnsdal. ═ honum eru tvŠr fljˇtandi smß eyjar, ■etta er verulega ˇvenjulegt nßtt˙rufyrirbrig­i og svŠ­i­ fri­lřst. Upplřsingaskilti nßtt˙ruverndarrß­s hafa veri­ sett upp vi­ tj÷rnina.






KßlfshamarsvÝk - H˙navatnssřslur
LÝtil vÝk ß nor­anver­um Skaga. Viti er ß litlum tanga Kßlfshamarsnesi, var hann fyrst reistur 1913 og endurreistur 1939. Vi­ nesi­ eru sjßvarhamrar ˙r fallega formu­u stu­labergi er mynda­ist ■ar fyrir u.■.b. tveimur milljˇnum ßra. SÚrkennileg nßtt˙rusmÝ­. Um sÝ­ustu aldamˇt og fram ß ■essa ÷ld var rekin nokkur ˙tger­ frß KßlfshamarsvÝk. ┴ sta­num og Ý nßgrenni hans bjuggu ■ß um 100 manns. Upp ˙r 1930 drˇst ˙tger­in saman og um 1940 var bygg­in komin Ý ey­i. ┴ri­ 1999 voru sett upp upplřsingaskilti fyrir fer­afˇlk sem lřsa allvel bygg­inni ß sta­num.



Kotagil - Skagafj÷r­ur
Kotagil er hrikalegt glj˙fur Ý Nor­urßrdal, ekki langt fyrir ne­an bŠinn Fremri - Kot. Au­velt er a­ ganga inn gili­ af ■jˇ­vegi eitt. ═ gilinu finnast steingervingar og ■ß einkum sem f÷r eftir vi­arboli.

Ketubj÷rg - Skagafj÷r­ur
Ketubj÷rg eru r˙mlega 120 m hß sjßvarbj÷rg ß Skaga rÚtt fyrir sunnan bŠinn Ketu. Ketubj÷rg eru forn eldfjallar˙st e­a gřgfylling. Au­ugt fuglalÝf er Ý bj÷rgunum. Sagt var a­ tr÷ll byggju Ý bj÷rgunum og ■ˇtti ■eirra vegna stundum illfŠrt um ■jˇ­veginn sem lß ß bjargbr˙ninni.






Koluglj˙fur - H˙navatnssřslur
Ůegar eki­ er fram VÝ­idal kemur ma­ur a­ Kolugili sem stendur vi­ VÝ­idalsß. RÚtt ne­an vi­ bŠinn rennur ßin fri­sŠl ni­ur Ý stˇrbroti­ glj˙fur sem heitir Koluglj˙fur og ■ar eru fossar sem kenndir eru vi­ tr÷llkonuna Kolu og heita Kolufossar. Ůa­ er afar ßhrifamiki­ a­ aka ˙t ß br˙na yfir glj˙fri­ og sjß hina fri­sŠlu ß steypast fram Ý svo mikilfenglegum fossum. Sřn sem lŠtur engan ˇsnortinn. Vi­ glj˙fri­ er s÷guskilti og a­sta­a fyrir fer­amenn.

Krˇksbjarg - H˙navatnssřslur
Nokkru nor­an vi­ bŠinn Hof ß Skagastr÷nd hefjast 40-50 m hß bj÷rg vi­ sjˇinn og nß ■au ˙t undir KßlfshamarsvÝk, um 10 km lei­. Sy­st heitir ■ar Krˇksbjarg, Skri­bjarg, Bjargabj÷rg og Bakkar nyrst. Nokku­ er af sjˇfugli Ý bj÷rgunum ■ˇ a­allega fřl.

Laxßrdalur - H˙navatnssřslur
Laxßrdalur liggur samhli­a Langadal. Allmikil bygg­ var ß­ur Ý dalnum og fram undir 1930 voru ■ar um 20 břli. VÝ­a er gr÷sugt ß Laxßrdal og margar jar­ir ■ˇttu ■ar gˇ­ar b˙jar­ir en ßkaflega snjˇ■ungt ß vetrum. MunnmŠli herma a­ Mßni landnßmsma­ur byggi Ý Mßnaskßl og sÚ hann heyg­ur ß Illvi­rahnj˙k sem er austan dalsins, nßlŠgt sřslum÷rkum. SÚr ■ar enn mˇta fyrir ■˙st upphla­inni, sem ■ˇ er farin a­ lßta ß sjß. En sagt er a­ ekki hafi ■a­ leitt til giftu a­ rˇta Ý Mßnahaug e­a raska honum. Dalurinn er tilvalinn til g÷ngufer­a.



Mßlmey - Skagafj÷r­ur
Eyja austan megin ß Skagafir­i. H˙n er fremur l÷ng og lßglend, en er ■ˇ hŠst 125 metra hß. ═ eyjunni var b˙i­ fram til 1950. S˙ ■jˇ­saga fylgir eynni a­ enginn megi b˙a ■ar lengur en 20 ßr. VŠri s˙ regla brotin ßtti h˙sfreyjan ß bŠnum a­ hverfa og aldrei a­ sjßst framar. Fyrsti viti ß ═slandi var sta­settur Ý kirkju ß eyjunni. Fer­ir til Mßlmeyjar sjß sko­unar og Švintřrafer­ir.




MŠlifellshnj˙kur - Skagafj÷r­ur
Er 1138 metra hßr og stendur stakur, ■annig a­ hann rÝs yfir allar nŠrliggjandi hŠ­ir. Sagt er a­ hnj˙kurinn sjßist ˙r tÝu sřslum Ý bj÷rtu ve­ri, og er ˙tsřn af honum a­ sama skapi mikil. Merkt g÷ngulei­ er upp ß topp hnj˙ksins og er upphaf hennar vi­ veginn Ý MŠlifellsdal.




SelavÝkutangi - H˙navatnssřslur
SelavÝkurtangi er um 40 km nor­an vi­ Skagastr÷nd, vi­ KaldranavÝk. RÚtt ˙ti vi­ str÷ndina mß sjß sel Ý einungis 40-50 m fjarlŠg­, ■ar flatmaga ■eir ß skerjum og stara forvitnum augum ß fer­alanga. Fj÷ldi ■eirra getur skipt tugum.

Spßkonufell - H˙navatnssřslur
Er eitt svipmesta og sÚrkennilegasta fjall ß ■essum slˇ­um 646m ß hŠ­. Nafn sitt dregur felli­ af ١rdÝsi spßkonu sem bjˇ ß samnefndum bŠ vi­ rŠtur ■ess ß 10. ÷ld. Er h˙n fyrsta manneskjan sem geti­ er um a­ hafi b˙i­ ß Skagastr÷nd. Af toppnum er mj÷g vÝ­sřnt Ý allar ßttir. Merk hefur veri­ g÷ngulei­ upp ß felli­ frß bŠnum Brandaskar­i.



Spßnskan÷f - H˙navatnssřslur
┴ Skagastr÷ndinni ÷rskammt nor­an ˇsa Laxßr ß Refasveit er Spßnskan÷f. Ůar er snarbratt ni­ur ß str÷ndina um 40-50m fall. Miki­ fuglalÝf er Ý bj÷rgunum og nokkur rif ˙ti fyrir str÷ndinni. Ůa­ er vel ■ess vir­i a­ taka ß sig ■ennan krˇk. Sagan segir a­ ß ■essum sta­ hafi spŠnskir sjˇrŠningjar gengi­ ß land og stefnt a­ prestsetrinu a­ H÷skuldsst÷­um. Prestur safna­i m÷nnum og stˇ­hrossum, lÚt binda hrÝsklyfjar ß ■au og kveikja Ý klyfjunum. SÝ­an keyr­u menn stˇ­i­ me­ miklum lßtum ß mˇti Spßnverjunum og fÚllu sumir ■eirra ß melunum a­rir hr÷pu­u fram af bj÷rgunum. Af ■vÝ er nafni­ dregi­.

Tindastˇll - Skagafj÷r­ur
Tindastˇll hÚt ß­ur EilÝfsfjall og er 989 mys. og eitt mesta fjall sřslunnar um 20 kÝlˇmetra langt. Ůa­ er a­ mestu ˙r blßgrřti en einnig finnst lÝparÝt a­ su­austanver­u. Margar ■jˇ­s÷gur eru tengdar Tindastˇli og me­al annars er sagt a­ finna megi ˇskastein Ý Ëskatj÷rn sem er uppi ß fjallinu. Einnig var sagt a­ Ý fjallinu byggi risi sem rÚri daglega til fuglavei­a ˙t til Drangeyjar.




Vatnsdalsß - H˙navatnssřslur
er dragß myndu­ ˙r kvÝslum ß vÝ­lendum hei­aflßkum, GrÝmstungu- og Haukagilshei­i. Ůa­an sem Mi­kvÝsl og FellakvÝsl sameinast heitir ßin Vatnsdalsß. Ey­ibřli­ RÚttarhˇll er austan FellakvÝslar ■ar bjˇ um tÝma Bj÷rn Eysteinsson (1848-1939). Vestan undir Bˇtarfelli dřpkar farvegur Vatnsdalsßr og litlu nor­ar steypist h˙n Ý stˇrfenglegu glj˙fri og m÷rgum fossum ni­ur Ý Vatnsdal. ┴ ßrunum 1945-1965 var rŠtt um a­ veita Bl÷ndu vestur um Kˇlkuflˇa og virkja hana og Vatnsdalsß sameiginlega Ý um 400 m falli ni­ur Ý Vatnsdal, en vegna nßtt˙ruverndarsjˇnarmi­a var­ ekkert af ■vÝ. Efsti fossinn ß fjallsbr˙n heitir SkÝnandi og ber nafn me­ rÚttu. Nokkru ne­ar er Kerafoss og Rj˙kandi. Ne­arlega Ý gilinu, hjß bŠnum ForsŠludal, er Dalsfoss, mikill foss og Stekkjarfoss. Vatnsdalsß hefur alla tÝ­ veri­ Ý flokki fremstu vei­ißa landsins, bŠ­i hva­ var­ar lax og silung. Merkt hefur veri­ g÷ngulei­ me­fram Vatnsdalsßrgili frß bŠnum ForsŠludal a­ fossinum SkÝnanda.






Vatnsdalshˇlar - H˙navatnssřslur
Eru einkennilegir ßsřndum og lengi hefur veri­ ˇvÝst um uppruna ■eirra. Sumir Štlu­u ■ß j÷kulgar­a, a­rir hÚldu ■ß mynda­a af jar­eldi. N˙ ■ykir enginn vafi vera ß ■vÝ a­ hÚr sÚ um a­ rŠ­a heljarmiki­ skri­ufall ˙r Vatnsdalsfjalli l÷ngu fyrir landnßm. Hˇlarnir eru margbreytilegir a­ lit og l÷gun, sumir svartir ˙r blßgrřtismylsnu, a­rir gulbr˙nir ˙r rÝalÝti. Sumir eru keilumynda­ir, a­rir sem bunkar e­a kambar a­ l÷gun. Vatnsdalshˇlarnir nß yfir r˙mlega fj÷gurra ferkÝlˇmetra svŠ­i. Hafa ■eir veri­ taldir me­al ■riggja nßtt˙rufyrirbrig­a ß ═slandi sem vŠru ˇteljandi, hin tv÷ voru v÷tnin ß Arnarvatnshei­i og eyjarnar ß Brei­afir­i. Sunnan undir Vatnsdalshˇlum, vestan vegar, er ١rdÝsarlundur, skˇgarreitur sem H˙nvetningafÚlagi­ Ý ReykjavÝk hefur rŠkta­ og girt. ═ ١rdÝsarlundi er minnisvar­i um fyrsta innfŠdda H˙nvetninginn, ١rdÝsi dˇttur Ingimundar gamla a­ Hofi, en h˙n er talin hafa fŠ­st ■arna ß h÷rpu ßri­ 895.

Vatnsdalur - H˙navatnssřslur
Liggur milli VÝ­idalsfjalls (993 m.y.s.) og Vatnsdalsfjalls (1018 m.y.s.) og er um 25 km langur. Er dalurinn gr÷sugur og b˙sŠldarlegur. Svo ■ˇtti Ingimundi gamla og m÷nnum hans er ■eir komu Ý dalinn fyrstir manna a­ s÷gn VatnsdŠlas÷gu. Um dalinn fellur Vatnsdalsß, kunn vei­iß. Mikil og ferleg skri­uhlaup hafa falli­ ˙r Vatnsdalsßrfjalli og ni­ur um utanver­an dalinn. Ůeirra mestar voru skri­ur sem fÚllu ßrin 1545 og 1620. S˙ fyrrnefnda tˇk af bŠinn SkÝ­asta­i Ý Vatnsdal og fˇrust 14 manns. Skri­an 1720 hljˇp ß bŠinn Bjarnasta­i og bana­i 6 m÷nnum og a­ auki einhverju af b˙fÚ.



Vatnsnes - H˙navatnssřslur
Selasko­un ß Vatnsnesi ┴ Vatnsnesi er fj÷lskr˙­ugt dřralÝf, fj÷lm÷rg nßtt˙ruundur, magna­ar s÷guslˇ­ir og fagurt umhverfi. Ůar er a­ finna ein a­gengilegustu og stŠrstu sellßtur ß landinu, ■a sem sko­a mß landseli Ý t÷luver­u nßvÝgi. A­sta­a til selasko­unar hefur veri­ bygg­ upp ß Illugast÷­um, Svalbar­i og Ësum en athygli skal vakin ß ■vÝ a­ selasko­unarsta­num Ý HindisvÝk hefur n˙ veri­ loka­.





Vatnsnesfjall - H˙navatnssřslur
Vatnsnesfjall setur mikinn svip ß Vestur-H˙navatnssřslu. HŠsti tindur ■ess er ŮrŠlsfell 906 m yfir sjßvarmßli. Fj÷lmargir dalir ganga inn Ý fjalli­ allt um kring. Akvegur er upp ß fjalli­ frß Helguhvammi vi­ Hvammstanga.






VÝ­idalsfjall - H˙navatnssřslur
VÝ­idalsfjall stendur Ý fallegu umhverfi VÝ­idals. HŠsti tindur ■ess er Hrossakambur og er 993 m y.s. G÷ngulei­ er upp ß Rau­koll, einn tinda ■ess og ■a­an er Šgifagurt ˙tsřni. ═ VÝ­idalsfjalli er einnig Gßlgagil, annßla­ur s÷gusta­ur fyrir aft÷kur fyrri tÝma. Sagnir herma a­ ■arna sÚ draugagangur mikill.





Ůingeyrar - H˙navatnssřslur
Fyrrum eitt kunnasta stˇrbřli Ý H˙na■ingi og kirkjusta­ur. Frß Ůingeyrakirkju er ein vÝ­asta og fegursta ˙tsřn Ý sřslunni. Tali­ er a­ enginn bŠr hafi veri­ eins stˇr og vel hřstur sem Ůingeyrar enda sßtu ■ar au­menn og h÷f­ingjar um aldir. Frß Ůingeyrum er ÷rskammt vestur Ý Mi­hˇp og liggur ■a­an rif ■vÝ nŠr ■vert yfir vatni­. Er ekki ˇlÝklegt a­ ■ar vi­ Hˇpi­ sÚu eyrar ■Šr sem sta­urinn dregur nafn sitt af.




١r­arh÷f­i - Skagafj÷r­ur
Er g÷mul eldfjallar˙st skammt frß Hofsˇsi. H÷f­inn er ßfastur landi me­ ey­i sitt hvoru megin, en ß milli er H÷f­avatn sem er sjßvarlˇn. ١r­arh÷f­i, Mßlmey, Drangey og Ketubj÷rg ß Skaga eru talin leifar af mj÷g fornri og stˇrri eldfjallar˙st.




ŮrÝstapar - H˙navatnssřslur
Vestast Ý Vatnsdalshˇlum og nor­an ■jˇ­vegarins eru nokkrir einstakir smßhˇlar og einum sta­ ■rÝr samliggjandi, ŮrÝstapar. Ůar fˇr fram sÝ­asta aftaka ß ═slandi, ■. 12. jan. 1830, er hßlsh÷ggvin voru Fri­rik Sigur­sson og Agnes Magn˙sdˇttir vegna mor­s ß Natani Ketilssyni og PÚtri Jˇnssyni a­ Illugast÷­um Ý V-H˙n. H÷ggstokkurinn og ÷xin eru var­veitt Ý Ůjˇ­minjasafni ═slands en minningarsteinn er ß aft÷kusta­num.




Efst ß sÝ­u




Hvammstangi Bl÷nduˇs Skagastr÷nd Sau­ßrkrˇkur VarmahlÝ­ Hˇlar Hofsˇs

Gˇ­ir grannar: Strandir